fredag den 4. december 2009



Hej Allesammen,
Så er Johannes vel ankommet til Auckland. Flyveturen var lang, meget lang. Mødte nogle meget flinke mennesker på turen. Bla. Caroline, som sælger Allpress kaffe, NZ luksuskaffe, til cafeer og restauranter. Hun anbefalede en masse gode kaffesteder, som vi nu har besøgt. Lige uden for lufthavnen er der en gammel campingvogn i metal (american style), som sælger hendes kaffe. Her gav hun os en kop kaffe. Dette var mit (Johannes) første møde med kiwiernes venlighed og gæstfrihed. Der er en utrolig behagelig og venlig omgang mellem mennesker her i Auckland. En stemning man ikke oplever i København, men mindre man er på værtshus, hvor alkoholen gør sit til at få snakken i gang.
I går regnede det hele dagen, eller det stod ned i tove hele dagen. Vi trodsede dog vejrguderne og begav os på byvandring til to bydele, vi havde fået anbefalet af nogle lokale. Efter 30-45 minutters gang var vi helt gennemblødte, og vi fandt en hyggelig tapasbar (se billederne). Baren var ejet af nogle franskmænd, som serverede simpel lækker mad og ditto vine. Herefter gik vi frysende på indkøb. Fedt supermarked med flot vinafdeling, frisk fisk osv.. Vi tog en taxa hjem og sprang i varmt bad.
Hostel´et vi bor på er ikke så charmerende, men ligger meget centralt, og det er rart at have eget værelse. Mandag flyver vi til Christchurch, hvor vi skal bo hos en lokal, som vi har fundet gennem Couchsurfing (CS). Her regner vi med at finde en campervan, som kan tage os på eventyr.
På søndag skal vi til middag hos Sally og Hamish, som Dorthe boede hos de første par dage i NZ.
Nu skal vi på endnu en byvandring. Denne gang til Parnell og Newmarket.
Mange julehilsener,
Dorthe og Johannes

2 kommentarer:

  1. hyg jer I 2. Her er der VM i håndbold over skærmen hver dag. Det er herligt, synes Helen. Svend Erik vil hellere se vintersport - man så kan han bare flytte til det andet fjernsyn ! DK har vundet de 2 første kampe, Tyskland og Frankrig. Go' begyndelse.
    Skal til mm og mf med rester fra skigæsterne i går, marineret and med rødbederelish med rosiner samt sellerisalat med pistacienødder. Sådan god dansk mad. Pas på jer selv. Kærligst Helen

    SvarSlet
  2. Hej hej,

    Godt at høre, at du er vel ankommet til Auckland Johannes. Jeg gad godt, at jeg var hoppet med i rygsækken så jeg kunne være med til at opleve al det, som I (og Dorthe har- ) oplever.

    Men men her er en lille sød een, som skal passes, kysses og krammes - også den store ;0) Ellen er begyndt at sige mange sjove og virkelige sjove lyde, og hun vokser og vokser. Det er skønt.

    Hyg jer nu så længe. Nyd rejselivet og det dejlige vejr - her er koldt!

    Knus Signe

    SvarSlet